Opdragelse af den nye hvalp
Hvem forstår en hundehvalps tanker og adfærd ? Den
spiser dine bedste morgensko, den elsker at rode i skraldespanden, og den tisser
på dit ægte tæppe. Samtidig sender den dig det mest uskyldige blik, der får
dig til at glemme det hele straks efter. Hvalpen kan frustrere selv den mest
seriøse hvalpeejer.
Flokføreren.
Hundehvalpe
kan jagte sin hale til de bliver svimle. Vi finder sikkert aldrig ud af, hvorfor
de gør det, men vi ved en helt masse om, hvordan hunde opfatter deres
relationer til andre (såvel to som firbenede individer). Vilde hunde og ulve
lever og jager i flok, og for din hund er du og de andre familiemedlemmer dens
flokmedlemmer. Det er for hunden en vigtig model, fordi der i enhver flok er en
magtstruktur – et hierarki – mellem dets medlemmer. Hvis din hund ikke har
en eller flere ”dominante” (alfa-) ledere i dens humane flok, hvis den lærer,
at den blot kan springe op og ned af sofaen, trække med dig i snoren ned ad
gaden, eller få godbidder, når den beder om det, vil nogle hunde beslutte sig
for, at de lige så godt selv kan lede ”showet”. Hvalpe, der aldrig
disciplineres, kan på en aggressiv måde begynde at prøve grænserne af, når
de bliver voksne. Det starter med at de begynder at ignorere kommandoer,
springer op, hvor de ikke burde gøre det, eller måske begynder at forsvare
eller beskytte deres føde eller territorium med knurren. I ekstreme tilfælde fører
det til at de også bider.
Det
er meget vigtigt, hvis du vil have et fredeligt kontrolleret samvær med din
hund, at du allerede fra starten slår din position som leder fast. Fysisk
magtanvendelse eller straf, endsige hårde ord, er slet ikke nødvendig at tage
i anvendelse for at opnå denne position. Visse hundetrænere mener stadig, at
man etablerer sin magt ved f.eks. at bide i hundens ører, løfte den op og
stirre den i øjnene eller lign. Det er slet ikke nødvendigt. Denne form for
magtdemonstration vil kunne medføre angstreaktioner hos den ”bløde” hund,
fordi den kan føle sig truet. Den dominante hund kan også reagere mod truslen
ved at tage kampen op med sin ejer og i værste fald bide ham. Det er heller
ikke nødvendigt at løfte stemmen, idet råben også kan medføre nervøsitet
eller angst og kan fremprovokere en aggressiv adfærd.
Den slags dominerende, truende adfærd fra lederen er helt unødvendig. Langt de fleste hunde elsker at underkaste sig en leder eller flokfører. De føler rent faktisk tryghed og får ekstra selvtillid ved at have en flokfører at følge og støtte sig til. Det er flokførerens opgave, at overføre en følelse af tillid og sikkerhed til hunden ved at bruge en dyb, fast stemmeføring og reagere roligt i situationer, som kan gøre hunden nervøs og så give godbidder og ros for en god adfærd. Det er en god idé at lære din hund ”sit” og ”dæk” kommandoerne. De kan bruges i mange situationerne. Ved igen og igen at lade hunden vise underkastende adfærd på kommando, vil du med tiden fastslå din position som den dominante flokfører – alfaulven. Hvis du har problemer i disse bestræbelser, bør du så tidligt som muligt i forløbet spørge din dyrlæge til råds. Han kan henvise dig til specielle øvelser, der er designet til at opnå det ønskede resultat.
Socialisering.
Socialisering
– dvs. tilvænning til livet omkring os – er en af de vigtigste ting at træne
din hund i. Ligesom babyer er hundehvalpe
som små svampe parat til at suge til sig af informationer fra den omgivende
verden. I den første måned af deres liv lærer de at finde den rette
soveplads, at finde eftermiddagssolens stråler, og at lyden af foderposen
betyder spisetid. I den samme periode er det dit arbejde som hundeejer at lære
hunde at knytte fornuftige og hensigtsmæssige bånd og relationer til andre
mennesker og andre dyr og vænne den til ukendte ting og situationer. Har hunden
aldrig før hørt lyden af f.eks. en støvsuger, en lastbil eller en telefon, er
det vigtigt, at den tidligt vænnes til de nye lyde. Jo mindre bange din hund er
for fremmede mennesker (også børn), andre dyr, lyde eller ting, jo mindre
sandsynligt er det, at den reagerer med forsvar eller angreb senere i tilværelsen.
En hvalps socialisering starter
allerede, når den er 3 uger gammel. Fra 3-12 ugers alderen er den mest sensitiv
(modtagelig) eller modtagelig for nye ting og reagerer uden angst i denne
periode. Det betyder også, at en stor del af den periode allerede er overstået,
når du får hvalpen. Jo dårligere hvalpen er socialiseret fra opdrætterens
side, jo større arbejde får du med at tilvænne den til nye ting, og jo
vigtigere bliver dit eget arbejde hermed. Får du hvalpen ved 8 ugers alderen,
som er det bedste tidspunkt, har du stadig mulighed for selv at påvirke dens
socialisering. De første uger er derfor særlige vigtige i den henseende.
Vigtigst er det at socialisere den til egen familie. Det kan gøres ved at give
kærlighed og omsorg. Tal til din hundehvalp, kæl for den og tag den ind til
dig ofte. Vis hvalpen at den kan regne med din hengivenhed, regne med faste måltider
og regne med venligt lederskab.
Når først din hvalp føler sig
sikker sammen med dig, og når den har fået sin første vaccination, kan du
introducere den til den store fremmede verden. Tag den med til mange forskellige
spændende steder som f.eks. i parken, i venners huse eller i byen, hvor der er
trafik. Sørg for at hvalpen møder mange venligt stemte mennesker og får
lejlighed til at lege med vel socialiserede artsfæller. Prøv at gøre besøget
hos dyrlægen til noget rart med masser af kæleri fra dig og dyrlægen og
veterinærsygeplejersken ved første besøg. Sørg også for at hunden møder så
mange børn som muligt under kontrollerede forhold. Vis børnene hvordan man omgås
hvalpen på en rolig og venlig måde.
Skulle din hundehvalp udvise en
nervøs adfærd i en fremmed situation eller f.eks. rejse børster af en fremmed
hund, så lad være med at skælde ud. Løfter du stemmen, vil du kun gøre
stemningen mere trykket og forværre angsten eller aggressionen. Trøster du
hvalpen vil også det give bagslag. Får hunden megen klap, kæl og opmærksomhed
hver gang den viser angst eller aggression, vil den opfatte det som ros, og
dermed forstærkes adfærden. Afled i stedet dens opmærksomhed så godt det
lader sig gøre. Kast en bold eller indled den leg, den synes bedst om. Når
hvalpen fanges ind af legen og glemmer eller ignorerer de personer eller dyr,
den før viste angst eller aggression imod, er det tid til at rose med f.eks. en
godbid. På den måde vil hvalpen hurtigt forbinde farlige situationer med leg
og ros og dermed socialiseres på den rette måde.
Tænk positivt.
Mange
hundeejere tænker negativt, når de opdrager deres hund. Man ønsker
naturligvis, at hunden
ikke springer op
ad gæster, at den ikke tisser på gulvtæppet, at den ikke bider
i dørkarmene osv. Det hele kan så godt blive lidt forvirrende set fra hundens
side. Forestil dig, at du var en hundehvalp, der havde været alene hjemme i
flere timer, og at du havde brugt dagen på at bide lidt i din hundekurv, sprede
indholdet fra skraldespanden over hele gulvet eller bidt et par
sko i stykker. Pludselig bliver du mødt med råben og skældsord som ”nej”
eller ”fyyyhhh”. Hvad var du gjorde forkert? Var det forkert, at du havde
bidt i noget, eller var det forkert af dig, at møde din familie glad og
veloplagt i døren? Hvad skulle du have gjort i stedet?
Nøglen til at få din hund til at undlade at gøre det, du ikke ønsker, er at give den nogle positive alternativer – altså lære hundehvalpen hvad den godt må gøre. Ser du f.eks. din hund danse uroligt omkring i stuen, som tegn på, at den har behov for at komme ud, så luk den straks ud. Gå selv med og overvåg den hele tiden. Ros med en godbid, i det øjeblik den har tisset eller leveret sin afføring. ser du din hund bide i noget, som den ikke må bide i, så afled den straks ved at tilbyde et emne, som den gerne må bide i og ros så derefter. Ros også så snart du ser, at hvalpen leger med eller bider i dens eget legetøj. Det er nøglen til en effektiv træning. Gør det til en vane at rose hunden hver gang, den gør noget godt. F.eks. ligge stille i stedet for at springe op eller ligge i kurven i stedet for i din seng eller i din sofa. Gør det til en vane at rose med ord, kærtegn eller godbidder.
Træning er en gradvis proces, og det er en vanskelig vej at gå alene eller uden hjælp og vejledning. Det er vigtigt, at alle familiemedlemmer er enige om at følge den samme taktik. I må alle være enige om, hvordan der skal reageres, såvel når hunden gør noget forkert, som når den gør det rigtige. Husk, når du træner hunden, at det er nødvendigt at være konsekvent og frem for alt tålmodig. Din hvalp kommer i sin tilværelse til at gøre mange ting forkert, og den kommer givet vis til at ødelægge et par ting undervejs, men den vil i virkeligheden meget hellere gøre dig tilpas end det modsatte. Den har brug for din kærlighed, opmærksomhed og vejledning for at blive den gode hund, som du ved den kan blive.
Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen