Adfærdsproblemer

Sådan får du hjælp til at løse adfærdsproblemerne

 

Udenlandske undersøgelser viser, at mere end halvdelen af hundeejernes dyr har ét eller flere adfærdsproblemer, som kunne afhjælpes.

Omkring 1/4 af alle aflivninger af hunde i Danmark har et adfærdsproblem som direkte årsag til aflivningen.

En sikker diagnose er forudsætningen for at kunne rådgive om behandling af adfærdsproblemer. For at kunne vurdere om en behandling er mulig og for at forberede rådgivningen er det vigtigt med gode oplysninger om dyrets/familiens problemer.

En del adfærdssymptomer skyldes fysiske sygdomme eller egentlige psykiatriske lidelser. Det er derfor vigtigt, at du lader en person med veterinærfaglig indsigt, altså en dyrlæge, stille den korrekte diagnose.

Adfærdsproblemer kan være særdeles vanskelige og frustrerende problemer at rette op på. Derfor er det nødvendigt med mange informationer og en samtale mellem dyrets ejer og dyrlægen og eventuelt en undersøgelse af dyret, inden diagnosen kan stilles.

Uden disse udførlige oplysninger, kan jeg ikke påtage mig at besvare spørgsmål. Det er næsten værre at give hurtige "gode råd" end ingen.

Ønsker du min hjælp må du altså gå ind på  Åbyhøj Dyreklinik's hjemmeside

og finde adfærdsspørgeskemaet under "adfærdsproblemer", udprinte det, sende det til mig på klinikken og derefter rette henvendelse om en konsultation. Følg blot vejledningen på siden.